Stigmatiseret fordi vi er stigmatiseret

(uddrag fra tale til VUs ligestillingsdag 19 april 2011)

Socialministeriet er i gang med det, de kalder et begrebsarbejde. Det handler om, at alle begreber inden for det sociale område skal defineres præcist, så man ikke misforstår hinanden i systemets mange kringelkroge.

SIO fik en invitation til at være med i den del af begrebsarbejdet, der angår vores fag. Det er vi glade for. Der er kommet nogle gode resultater ud af det. Når de nye definitioner træder i kraft, tror jeg på, at de vil gøre debatten om sexarbejde betydeligt mere klar og meningsfuld. Servicestyrelsen, som konkret står for begrebsarbejdet, har i denne sammenhæng gjort det godt og vist stor saglighed.

laurennmccubbin2

Men der er to punkter, hvor vi ikke har kunnet forhandle med Servicestyrelsen. Her har de trumfet deres vilje igennem imod vores protester. Det havde de vist fået besked på at gøre fra politisk side.

For det første har de stået fast på at definere prostitution som et socialt problem. Også selv om det overhovedet ikke hænger sammen med begrebsarbejdets definition af, hvad et socialt problem er.

For det andet vil de ikke anerkende andre ord for vores fag end ordet prostitution. Vi bruger som bekendt selv ordet sexarbejde i stedet, og vi kalder os selv for sexarbejdere.

Tænk lidt over det sidste. Navne og titler bliver hele tiden ændret, fordi de har fået en negativ klang, der går ud over nogle mennesker. For eksempel taler man ikke længere om rengøringskoner eller skraldemænd. Man taler om serviceassistenter og renovationsarbejdere.

Et mere pudsigt eksempel: Engang var der en gade i København, der hed Skidenstræde. Jeg tror, at både kommunens hovedbibliotek, den jødiske synagoge og Københavns Universitet var glade for det, da deres adresse i 1818 i stedet kom til at hedde Krystalgade.

skidenstraede

Så pompøst behøver det slet ikke at være for os. Men ordet prostitueret har altid været brugt af folk, der så ned på os – også selv om de så ned på os ud fra mere eller mindre ægte omsorg. Det betyder enten stedfortræder eller latterliggjort.

Selv bruger vi betegnelser som luder, gudinde, glædespige eller bare piger. Men det er også alle farvede betegnelser. Vi ønsker at være fælles om et ord, der helt neutralt siger, hvad vi gør: Vi arbejder med sex. Vi er sexarbejdere.

Men på Christiansborg vil man altså ikke tillade, at det neutrale ord for vores fag bliver anerkendt. Heller ikke selvom man selv får lov at blive ved med at bruge ordet prostitueret, hvis man vil det. Man vil kun anerkende det kliniske ord – det, der lugter af udstødelse.

Det er umiddelbart bare absurd. De fleste fagfolk vil bekræfte, at den største ulempe ved at være sexarbejder, er stigmatiseringen. Det er især den, der truer med at marginalisere os. Officielt handler alt politik om vores erhverv om at hjælpe os, og denne lille simple ting – at anerkende et neutralt ord, der sender et signal om ligeværdighed – ville være en stor ting.

Men netop for sexarbejdere vil Christiansborg ikke anerkende den menneskelige ligeværdighed, som man tilstræber for udøvere af alle andre erhverv. Man VIL bevare det magtforhold, at vi, sexarbejderne, er de forkerte – de stakkels. Man bevarer det magtforhold gennem sproget, ikke bare når man afviser ordet sexarbejde, men også når man opretholder den meningsløse og usammenhængende definition af sexarbejde som et socialt problem.

Her på billedet er definitionerne af sexarbejde og af et socialt problem. Som I kan se, hænger det ikke sammen.

slide

At sælge sex er ikke en begrænsning i aktivitet eller deltagelse – tværtimod. Når det alligevel er lidt rigtigt, at det kan give en funktionsevnenedsættelse, er det på grund af fordomme og stigmatisering. Men man understøtter netop fordomme og stigmatisering ved at insistere på, at det er et socialt problem.

Det er i høj grad systemet der skaber det sociale problem, ved at definere det.

Laurenn Mccubbin
Laurenn Mccubbin