Skøgernes Danmarkshistorie

Bo Jensen’s bog “Skøgernes Danmarks historie” er en god bog.

På bagsiden skriver Bo Jensen “ For at se på købesex med et moderne blik, må vi gøre op med et 100 år gammelt syn på prostitution. Og for at gøre op med historien, må vi kende historien.”

boOg så bliver vi ellers ført gennem prostitution i 1860 til sexarbejde i 2000. Bogen er spækket med grafer, statistikker, tabeller, figurer og udførlige referencer. Det er godt, for så føler jeg mig tryg. Det virker researchet og dokumenteret, men det var helt ærlig ikke det område der fangede mig mest. Heldigvis er bogen endnu mere spækket med billeder og tekster fra og om forskellige sexarbejdere og teksten gennem hele bogen er skrevet i et lettilgængeligt og pædagogisk sprog. Den er ligetil og oprørende.

Konklusionen er, at statsmagten betragter sexarbejde og sexarbejdere, med samme øjne som man dengang for over 100 år siden, betragtede prostitution. Som en synd, en forbrydelse, en sygdom og en trussel mod samfundet. 100 år gamle myter om arbejdet, en overvældende uvidenhed og modstand mod rationelle argumenter har styret “prostitutionspolitiken”.

bo1Bo Jensen slutter opløftende af med at konkludere, at befolkningen ønsker en afkriminalisering, sexarbejdere verden over organiserer sig og agiterer for et nyt syn på arbejdet og “…en ny historisk epoke, hvor prostitution er et arbejde, er åbenbart i færd med at tage over.”

Det er tiltrængt og jeg tror han har ret, men jeg tror også det tager lidt tid inden det sker. Alt for lang tid.

I mellem tiden kan bogen anbefales, som oplysning, som delvis forklaring og måske som middel til at fremskynde processen.

Bogen kan købes her