Professionel submissiv

I mit arbejdsliv var jeg professionel submissiv. Ikke i alle seancer, men gennem en periode på 4-5 år var jeg i rollen mindst 1-2 gange pr vagt.

Jeg spillede også rollen som Domina, men gjorde det ikke særlig overbevisende fordi det lå så langt fra min egen seksualitet.

At være submissiv handler i høj grad om at være tillidsfuld og accepterende. Man overlader al initiativ og ansvar til den dominerende. Først og fremmest er man midtpunkt. Man er det begærede objekt. Den, det hele drejer sig om. Der bliver arbejdet hårdt og intenst for at bringe den submissive i den ønskede tilstand af liderlig ekstase. Det er den dominerendes ansvar at læse den submissives signaler og reagere på dem. Det er den dominerendes opgave at finde på, udføre, passe på og afslutte.

Der er en overvældende risiko for at den dominerende fejler. Hvis vedkommende pludselig ryger ud af rollen, bliver usikker og over eller underkompenserer. Det mærker den submissive med det samme og pist væk er tilliden og liderligheden.

Som professionel submissiv er der ikke blind tillid og ansvaret er den professionelles. Sådan må det være. Den professionelle spiller en rolle og det er hans/hendes opgave, at den dominerende er en succes.

I det professionelle forhold er det den dominerende som er midtpunkt og det er den submissives opgave at læse den dominerendes signaler. Den dominerende må helst ikke blive usikker for det er forbandet svært at styre slagets gang, så to speak, når man er bundet og blindfolded. I SM forhold regulerer man dette med sikkerheds-ord og forudgående regler og rigide rammer.

De første mange år i rollen som professionel submissiv var jeg 95% tillidsfuld. Men når man går igennem så mange sm-seancer med så mange forskellige dominerende så vil man også efterhånden opleve flere og flere usikre dominerende der enten underkompenserer (ikke stort problem, så spiller man rollen, men liderlig bliver man ikke) – eller overkompenserer, høre ingen signaler og/eller magter ikke at rette ind efter den submissive. Og så forsvinder den afgørende tillid lidt efter lidt. Det sidste halve års tid hvor jeg tilbød rollen som submissiv var min tillid vel nede på 10% – de forudgående regler og rammer blev efterhånden massive. Forudsætningen for et godt forløb med en liderlig submissiv i ekstase var væk og ren u-indfølende rollespil havde erstatte det.

garthknight

Jeg fortryder intet. Den første lange tid da tilliden var i top var det sjovt, nogle gange dejligt, nogle gange helt fantastisk og altid, også senere i forløbet, meget indbringende. Mange gode kunder, mange dejlige penge og langt hovedparten af tiden gode oplevelser, minimum virkelig lettjente penge. Det tog et stykke tid for mig at erkende det, men da tilliden var brugt op blev det tungt arbejde. Et stykke tid forsøgte jeg at regulerer mig ud af det tunge, men det virkede ikke for mig og til sidst tog jeg det helt af menuen og stille og roligt ændrede kundegruppen sig.