Professionel Domina

(tekst lånt fra nettet)

kikkie
OG HVAD LAVER DU SÅ TIL DAGLIGT ?!

Når man spørger mig, hvad jeg beskæftiger mig med, får man, så vidt omstændighederne tillader det, et ærligt svar. ”Jeg beskæftiger mig med SM og fetichisme.” Det svar stiller straks nye spørgsmål. ”Hvad mener du?,” eller ”hvad vil det sige?”, er der så mange, som spørger. Og det er jo ikke helt så kort at beskrive, som man ofte godt kunne tænke sig.

Det er rigtigt svært at beskrive min jobfunktion, kort, og endnu sværere at få folk til at forstå at det er meget mere end bare at hamre løs på en bagdel.

Jeg er Domina, og kort beskrevet så skaber jeg rammerne for den person, der ønsker seksuelle udfoldelser, inden for dominans og fetishisme. For nogle er denne leg blot et rollespil for at skabe lidt mere kant på sexlivet og fantasierne, men for mange er det en alvorlig leg med psyken, hvor der er mange følelser i spil.

Når en submissiv underkaster sig totalt, er det både en fysisk og mental overgivelse, hvor ønsket om at gøre alt for at glæde den dominerende part, er det eneste, der gør sig gældende, og er absolut det eneste fokus. Dette kræver accept og frem for alt stor tillid. Den submissive part skal stole 100% på de valg, den dominerende foretager på vegne af den submissive. Den submissive er sårbar og kan muligvis ikke tage det rette ansvar eller tænke rationelt i visse (seksuelle) situationer. For den Dominerende part gælder det samtidig, udover at styre den submissive i den rigtige givende retning, hvor både endorfiner og dopamin udløses, at kunne læse de signaler, den submissive giver, og aldrig misbruge eller ødelægge tilliden, som den submissive part har til den dominerende. Som oftest bliver legen mere avanceret i takt med, at tilliden vokser parterne imellem.

Der findes flere typer submissive. Den nysgerrige type, der er i en eksperimenterende fase i deres liv, og som med tiden vil lægge det på hylden igen, eller måske bruge det i små doser en sjælden gang. Eller typen, der en håndfuld gange om året besøger en professionelle Domina som jeg, og får afløb for ophobede fantasier og lyster. Og så er der typen, der stort set kun finder nydelse i det submissive, og derfor besøger en Domina jævnligt for at få forløsning. For nogle er det en hel livsstil, som oftest er kontrolleret 24/7 året rundt. Men fælles for dem er, at de submissive følelser oftest er ikke rettet mod alle og enhver, men udelukkende mod én dominerende person eller særlige personlige karakteristiske træk

Derudover beskæftiger jeg mig også med forskellige former for seksuel fetichisme. Begrebet fetichisme henviser oprindeligt til visse kulturers idoliserende dyrkelse af magi og gudebilleder. Disse objekter havde altså en magisk påvirkning af mennesket, og dén funktion har ordet vel til dels stadig i dag. I 1880’erne blev fetichisme det begreb, som dækker over det vi i dag kender som “seksuelle afvigere og perversioner” og deraf udspringer Seksuel Fetichisme; Seksuel tiltrækning til et objekt, som kan have stor magt i individets seksualitet. Objektet kan være mangt og meget; normalvis ses beklædning som lak, læder, latex, nylon, strømper, sko etc., men det kan også være særlige lyde, dufte, genstande eller særlige kropsdele.

At mikse særlige fetisher med sm, giver en ekstra magt til den dominerende part i legen, for at bringe den submissive i en tilstand af psykisk og fysisk seksuel ophidselse i kombination med forskellige sindstilstande for den submessive.

garthknight

Det er kort fortalt, hvad mit arbejde går ud på gennem et fysisk og psykisk seksuel samspil imellem jeg, som er den dominerende part, og min kunde/gæst, som den submissive part. At få den submissive til at hengive sig totalt, hvilket giver mig en tilfredsstillelse, både seksuel og personligt. Men derudover er der de menneskelige faktorer i den serviceydelse, som hjælper mange med en større selvindsigt og selverkendelse.