Mette Frederiksens mandesyn

Mette Frederiksen har i mange år kæmpet indædt for en kriminalisering af sexkunder. For ludernes skyld, fordi det var synd for dem, men nok i virkeligheden for synet på alle kvinders skyld. Altså det såkaldte kvindesyn.

I takt med at flere forskellige undersøgelser og rapporter dukkede frem, som alle viste at det ikke stod så slemt til hos flertallet af sexarbejderne og at en kundekriminalisering ville ramme først og fremmest sexarbejderne hårdest, ændrede hun holdning. Men ikke til det kvindesyn hun mener sexkøbet er et udtryk for, åbenbart.

a0fafe21581ab2d65fadea299af7bf8bJeg synes hun har holdt den flot inde i sig selv i mange år, men nu gik den heller ikke længere. Fisen sev ud, lige så stille i en lille bog, der sikkert indeholder rigtig mange fine betragtninger om dette og hint – men det var den lille sivende fis der fik al opmærksomheden. Fordi den stinker.

»Jeg tror ikke, at en kunde hos en prostitueret bagefter kan gå ind og undervise en skoleklasse eller dømme i en retssal eller være politiker, politimand, eller hvad han er, på en måde, som er foreneligt med det, vi opfatter som ligestilling og respekt mellem kønnene,« siger Mette Frederiksen i bogen. Her

Så det Mette Frederiksen tror er, at mænd der gerne vil dyrke sex med kvinder og er villige til at betale penge for det, ikke kan have den rette indstilling til ligestilling og respekt imellem kønnene. Fordi, og nu må jeg lige vride mig lidt for at forstå, hvis man vil betale en kvinde for noget hun ikke vil dele ud af gratis, så ser man ned på hende?

Jeg prøver igen (at forstå). Hvis man er villig til at betale en kvinde det hun kræver for at få det hun åbenlyst annoncerer med, så har man ingen respekt for kvinder generelt?

Nej, jeg giver op. I don’t get it. Men nu er det jo også mig der møder (eller mødte) kunderne, så jeg lider nok af det der Stockholmsyndrom.

Det glæder mig, at diverse formænd for de faggrupper Mette F mener diskvalificeres ved sexkøb, også kan lugte stanken og holder sig for næsen. her

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.