Brochure til oplæg

Tidslinie

1840 Sexarbejdere skal lade sig indskrive som “Offentligt fruentimmer”
Dette kan kun slettes igen hvis man bliver gift. To gange om ugen skal man undersøges for kønssygdomme

1866 Sexarbejde blev ulovligt. Dog kunne man stadigvæk indskrives som “Offenligt fruentimmer” med lægekontrol. Politiet administrerede loven og førte tilsyn med sexarbejdere, der også skulle bære en bestemt uniform.

1901 Det blev forbudt at holde bordel.

1906 Det blev helt forbudt at sælge sex

1930 Sexarbejde blev lovligt hvis det var et hovederhverv, men strafbart hvis det blot var et bierhverv (1)

1999 Sexarbejde blev kriminaliseret i Sverige. I Danmark blev det, at sælge og købe sex afkriminaliseret. – “ Afkriminaliseringen skal ikke indebære, at prostitution i øvrigt anses som et lovligt erhverv. Det præciseres derfor i lovforslaget at afkriminaliseringen ikke ændrer ved de prostitueredes stilling i henhold til anden lovgivning.(2)
(derfor gælder fx forbuddet fra 1901, mod at holde bordel, stadigvæk)

2004 Socialstyrelsen skriver “… det kan konstateres, at prostitution er særdeles psykisk og fysisk belastende for den, der udfører det…”(3)

2008 8. marts initiativet starter en kampagne mod sexarbejde “tagstillingmand.dk” Seksualpolitisk forening og sexarbejdere laver “sexarbejde.dk” og som følge af den starter SIO – Sexarbejdernes Interesse Organisation.
Socialstyrelsen undersøger litteratur om sexarbejde og konstaterer “… alt i alt er det på det foreliggende ikke muligt at hævde, at prostitution fører til generelle helbredsmæssige problemer, eller at danske prostituerede på massageklinikker har et dårligere helbred end befolkningen generelt…”(4)

2011 SFI udgiver “Prostitution i Danmark”(5)

2012 Straffelovrådet fraråder en kriminalisering.(6)

2013 SIFF udgiver “Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede”(7)

2015 Amnesty International anbefaler afkriminalisering.

jasonatomic1

Lidt Om Tal

Hvis man gerne vil gøre noget ved det man anser som et problem – og vil have penge for at gøre det – er det praktisk at sige, at problemet er meget stort og måske ligefrem stiger.
Derfor har der været nævnt tal helt op til 8000 sexarbejdere her i Danmark (8)
Socialstyrelsen har været det statslige organ, som var sat til at holde rede i bl.a. antallet af sexarbejdere.
De talte annoncer og så lagde de Reden KBHs tal oveni og kom i 2006 frem til tallet 5699. Men Reden KBH havde akkumuleret deres tal siden 2005 og oveni viste det sig også at indeholde 400 dubletter. (9)
Socialstyrelsen rettede i 2009 tallet til 3483 sexarbejdere, som mere ligner det SFI også kom frem til i 2010, nemlig 3200 sexarbejdere i Danmark, ialt.
I 2013 er tallet fra Socialstyrelsen 2908
Så ikke et stigende “problem”, men tværtimod faldende (10)

jasonatomic3
Det Nationale forskningscenter for Velfærd (SFI)
“Prostitution i Danmark”

Antal – Sexarbejdere på klinik: 1633
På klinikkerne er der lige mange danske og udenlandske kvinder.
Antallet af sexarbejdere i escort: 903
600 migrante sexarbejdere over et år på gaden.
Mellem 12 – 15 danske gadesexsælgere SFI var i kontakt med ca 70 mandlige sexarbejdere.

Alder – Rapporten viser, at alderspredningen bland deltagerne er stor. En tredjedel er over 40 år. Kun 5-6% er mellem 18 – 20. Langt de fleste starter i alderen 25 -40, mens relativt få starter yngrer eller ældre.
Job-tilfredshed – 67% af sexarbejdere på klinikkerne ønsker at fortsætte i sexarbejde.
55% af escort-sexarbejdere ønsker at fortsætte.
Kun 10% af de sexarbejdere der har holdt pause fra faget, gjorde det fordi de havde det dårligt med at sælge sex.

Seksualitet – SFIs undersøgelse tyder på, at mindst halvdelen af sexarbejderne, bortset fra dem der arbejder på gaden, sælger sex pga seksuel nysgerrighed eller betragter det som en del af deres seksualitet at sælge sex. For dem der kører escort, gælder det endda for hele 2 ud af 3, at det at sælge sex er en del af deres seksualitet
67% af de kvinder der kører escort og 51% af kvinderne der arbejder på klinik startede arbejdet pga seksuel nysgerrighed.
67% af de kvinder der kører escort og 34% af dem der arbejder på klinik, betragter sexarbejde som en del af deres seksualitet.

Misbrug – Ingen af kliniksexarbejderne startede for at dække et misbrug. Omvendt har 54% af gadesexarbejderne svaret, at de begyndte for at dække et stofbrug.
Antal vagter og kunder – Sexarbejdere arbejder gennemsnitlig hver fjerde dag. Nogle oftere, nogle sjældnere. På en gennemsnitlig vagt har de ca 4 kunder. Klinik: 40, Escort: 10-15, Gaden: 29

Indtægt – Indtægten fra salg af sex udgør den primære indtægtskilde for ca. halvdelen af sexarbejderne i undersøgelsen. For de sexarbejdere, hvis primære beskæftigelse er sexarbejde, angives indkomsten til ca 24.000 kr om måneden. For den gruppe som ikke har sexarbejde som den primære indtægtskilde, er indkomsten ca 11.000 om måneden. Af dette skal de fleste betale en række udgifter fx. husleje til klinik, til telefondamer, transport, annoncer og kondomer.

Vold – Størstedelen af sexarbejderne, gennemsnitlig 82% har ikke oplevet vold i 2010.
Tilfælde af vold i 2010: Klinik: 3%, Escort: 33% kvinder og 25% mænd, Gaden: 42% Kun 3% angiver, at der betales “beskyttelsespenge” til kriminelle bander. (samme år angav 8% af sygeplejerskene, at de havde været udsat for fysisk vold på arbejdspladsen) SE note om brochure

Sexkøbsforbud – 98% er imod et sexkøbsforbud. Hvis købesex kriminaliseres vil sexarbejderne: ikke gøre noget anderledes: 47%
Stoppe med at sælge sex: 11%
Skjule det bedre: 46%
Søge om rådgivning om andet job: 5%

siobookletimage2

Statens Institut for Folkesundhed (SIF) – “ Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede”

Helbred og trivsel
– Andelen med dårligt mentalt helbred og andelen, der meget ofte føler sig nervøse eller stressede er mindre blandt klinikprostituerede sammenlignet med danske kvinder.
Derudover ingen forskel.

Sygelighed – Andelen der har været generet af smerter og ubehag indenfor en 14-dages periode, andelen med migræne eller hyppig hovedpine, andelen med forhøjet blodtryk er mindre for klinikprostituerede end blandt danske kvinder.

Kontakt til egen læge og brug af medicin
– Klinikprostituerede har et markant mindre forbrug af recept- og håndkøbsmedicin.
Derudover ingen forskel.

Sociale relationer – ingen forskel

Vold og seksuelle overgreb
Flere klinikprostituerede har været udsat for lettere fysisk vold (skubbet, rusket, revet, slået med flad hånd) -Volden kommer ikke fra kunderne.
Derudover ingen forskel. SE note om brochure

Arbejdsmiljø – Klinikprostituerede har bedre psykisk arbejdsforhold og på flere områder også bedre fysisk arbejdsforhold. De er dog oftere udsat for at arbejde i forvredne stillinger.

Konklusion – Klinikprostitueredes sundhed, sygelighed og trivsel er ikke entydigt bedre eller dårligere end andre danske kvinders.
Læs også Socialdemokraten Rasmus Horn Langhoffs kritik og krav om at rapporten blev trukket tilbage (11)

siobookletimage6

Straffelovrådet

Med hensyn til et forbud mod købesex konkluderer Straffelovrådet, at et sådant forbud alene vil kunne begrundes ud fra en helt principiel afstandstagen fra køb af sex. Med den eksisterende viden om prostitution i Danmark og oplysninger om erfaringerne med forbud mod købesex i andre lande er der således efter rådets opfattelse ikke grundlag for at antage, at et forbud mod købesex vil have mærkbare positive konsekvenser i andre henseender end selve den principielle afstandstagen fra køb af sex, som et strafsanktioneret forbud vil være udtryk for. Tværtimod vil et forbud mod købesex kunne have negative konsekvenser for et antal prostituerede både i form af ringere økonomiske forhold og i form af øget stigmatisering. Straffelovrådet kan på denne baggrund ikke anbefale, at der indføres et forbud mod købesex.
Der henvises i øvrigt til betænkningens kapitel 1, afsnit 3, som indeholder et resumé af straffelovrådets overvejelser og forslag. (6)

siobooklet3

Amnesty International

August 2015 vedtog Amnesty International en ny resolution som anbefaler, at alle aspekter af købesex bliver gjort lovligt i hele verden. Herhjemme betyder det at AI vil se på om den danske rufferi-paragraf har utilsigtede konsekvenser, der udsætter sexarbejdere for større risiko for overgreb.(12)

siobookletimage-4 Jason Atomic

Amnesty International, Socialstyrelsen, Det Nationale Forskningscenter for Danmark, Statens Institut for Sundhed og Straffelovrådet – alle de her hæderkronede og anerkendte organisation har alle efter grundige undersøgelser og tilbundsgående rapporter ikke fundet nogen tegn på at sexarbejde i sig selv skulle være skadelig eller at personer der arbejder som sexarbejder skulle have et dårligere mentalt eller fysisk helbred. Det er ikke ensbetydende med at sexarbejde ikke kan være skadeligt for nogen eller at enkelte sexarbejdere ikke føler at de har taget skade af deres sexarbejde.
Det viser, at det ikke er sexarbejderne man bekymrer sig om og vil redde ved et sexkøbsforbud (som sexarbejderne ikke selv ønsker (SFI) og som Straffelovrådets rapport tydelig understreger vil være til skade for sexarbejderne).