2 biografier

Jeg har, for nylig, læst 2 biografier af sexarbejdere. Jeg vil egentlig gerne anbefale dem begge hvis man har lyst til at vide noget mere om hvad sexarbejde kan være for en størrelse. Men jeg må lige advare om, at det ikke er begge der er lige nemme at komme igennem.

Den ene bog er skrevet i et trægt og ensformigt toneleje og forfatteren er uden selvindsigt og selvironi.
kald mig elizabeth
Bogen er kedelig at læse og meget svær at tro på. Det er hendes forklaringer på hvorfor hun er tvunget til at sexarbejde (alle 6 børn skal i privat skole, de skal gå til ridning og sang og skal på ture til Paris) og det er hendes konstante insisteren på at sexarbejde er hende så inderlig imod. Og så hendes utålelige selvhævdelse. Hun er kun god. Hele vejen igennem. Andre er kun onde, uduelige eller ligegyldige. Hendes børn er selvfølgelige vanvittig velafbalancerede, dygtige, kloge og smukke.

Det er mine børn også, men det er noget andet.

Hvis vi ser bort fra hendes skrivestil og unuancerede portrætter, så er det alligevel en fin beskrivelse af hvad der kan foregå og hvad man kan møde og komme ud for som escort. Hvor almindelige kunderne er, hvor meget pengene betyder og hvor hurtigt man kommer til at føle sig betydelig og er det, selvom det kun er et par timer af gangen.

Bogen hedder “Kald mig Elizabeth” Og forfatteren, som afskyr branchen, hedder Dawn Annandale.

Jeg genkender mange af hendes beskrivelser af seancer med kunderne.

Videre til en rigtig god bog. Eller tegneserie. Fyldt med smukke illustrationer. Skrevet humoristisk, selvironisk og bare rigtig godt. Den er på engelsk, titlen er “Rent Girl”, skrevet af Michelle Tea og illustreret af Laurenn McCubbin.rentgirl

Hovedpersonen er en ung lesbisk kvinde, motivet er igen penge, men i denne bog virker det meget rigtigt at sexarbejde er det forkerte valg. Hun hader at dyrke sex med mænd, i bedste fald er det inderligt kedsommeligt. Hun hader det også da hendes krop forråder hende og kommer i en kæmpeorgasme med en kunde hun kalder “the tod”. Men selvom hun virkelig afskyr sexarbejdet har hun i det mindste ikke så mange moralske problemer med det:

I hadn’t, really had many moral twinges about me and Steph’s prostitution, none of the failing self-esteem and self-worth that were supposed to accompany a girl into such a profession. It was too easy.”

Mange af hendes kundebeskrivelser kender jeg også – også hendes inderlige irritationer over inderligt irriterende og utålelige kunder. Men for mig har der været mange andre og gode oplevelser, som fint har opvejet for de dårlige, og så er jeg ikke er lesbisk. Det gør en forskel.rentgirl1

To rigtig gode beskrivelser af hvordan det er at være sexarbejder skrevet af to personer der bare slet ikke har lyst til at være sexarbejder.